Anmeldelse: Katinka og bøvserne

Katinka og bøvserne får fem blå bøger for humor, relevans, sprog og finurlige illustationer


Titel: Katinka og bøvserne
Forfatter: C.G Valentin
Forlag: Petunia imprint under Nelumbo

ISBN: mangler pt

Anmelder eksemplar – inden tryk (pdf)


Katinka har drukket sodavand og pludselig slår hun en bøvs. Det er jo det vi voksne kalder det, når luften i maven forvandler sig til en rungende lyd i munden. At man slår en bøvs. Men for Katinka er det ikke så ligetil. Man må jo ikke slå, og hvad nu med den stakkels bøvs, som hun uden at ville det har gjort ondt.
Katinkas fantasi tager os med helt ned i maven til en koloni af bøvser, som har et dejligt liv dernede. Katinka er noget ked af, at hun har gjort bøvserne ondt og hun må have trøst og forklaring af far og mor, da det endelig går op for dem, hvad det er, der bekymrer deres datter.


Som voksen må man trække lidt på smilebåndet over den finurlige fantasiverden, der udspiller sig på bagsædet af bilen i Katinkas mave. Det er vidunderligt at stille skarpt på en leg med et ord, som vi voksne bruger i flæng, men som børn nemt kan misforstå.


C.G Valentin får foldet et dejligt univers ud for de voksne, der har glemt, hvordan en børnehjerne virker, og for børnene er det en morsom oplevelse at se de problematiske bøvser, der også ved deres eget spisebord kan springe ud, blive slået og resultere i opdragelse eller irettesættelser.


Katinka og bøvserne kan læses højt for de mindste, og giver her et godt grin og udgangspunkt for en god dialog. Den kan læses selvstændigt af den stabile 1.-2. klasses læser og er morsom og underholdende for dem også.


En rigtig dejlig børnebog med forfriskende tilgang til både tekst og indhold.
Illustrationerne er helt perfekt til bøvserne. Hvis man nogensinde har tænkt over, hvordan en bøvs egentlig ser ud, har man fået svaret lige her.


Katinka og bøvserne får 5 blå bøger for et frisk pust i genren. Morsomt indhold, let læselig tekst, god baggrundshistorie, dejlige illustrationer og rammer plet hos både drenge og piger i alderen 4-10 år.

Anmeldelse: Birgithe Bjerre Holse – Ord for ord mod lyset

Forfatter: Birgithe Bjerre Holse
Titel: Ord for Ord mod Lyset (Digte)
Forlag: Ordenes Forlag

ISBN 978-87-971135-0-9

  1. udgave 1. oplag 2019
Ord for Ord mod lyset får to blå bøger

Ord for Ord mod Lyset er en digtsamling uden at være det. Det er en skæbnefortælling uden at være det. Og en rejseskildring i forfatterens sind, liv og udvikling – uden at være det.

Birgithe Bjerre Holse tager læseren i hånden og fører med stor ærlighed an på rejsen ned i sit sinds dybeste mørke og op imod lyset. Det er lyrisk og poetisk tænkt – også selvom selve rejsen er banal i sin sammensætning af hverdagens trivialiteter. Det er dét, der er så fint ved Ord for Ord mod Lyset. Det er, hvad det giver sig ud for at være: En beretning fra et virkeligt liv, med alt hvad det indebærer af sorg, smerte, tvivl, trivialiteter, kedsomhed og banale logistiske udfordringer.


Da livet går i sort, finder forfatteren en styrke i sig selv til at starte forfra – selvom der egentlig ingen styrke var at finde. Det er stærkt, uden at være en beretning om styrke.


Den selvindsigt og personlige overvindelse man selv kan opnå igennem egne rejser mod lyset er ubegribelig, men ikke nær så ubegribelig som det for den udenforstående er at se på, når andre ikke kan gøre det samme. Vor rejseleders skuffelse og sorg ved at se en af de nærmeste give op, hvor hun selv kæmpede videre, eller ved at se potentielle livsledsagere forkaste kærligheden af modvilje mod fysisk flytning er så tydelig, at det næsten gør fysisk ondt og man får lyst til at ruske den person, der gav op så let på så vigtigt et tidspunkt i rejsen tilbage mod livet.


Jeg savner lidt en introduktion til forfatterens baggrund – det kan naturligvis findes ved en google søgning, men her, hvor det er så personlige tekster, ville det give en anden dybde til forståelsen af den situation forfatteren befinder sig i undervejs. Faktisk giver teksterne mig et indtryk af en person, der er måske 20 år ældre end mig selv – i virkeligheden er hun 5 år yngre.


Jeg er vild med format, forside og layout. Bogen er, som forsiden, printet hvidt på sort, og det giver en sammenhængskraft og dybde til bogens indhold, som er en styrke i sig selv.


Det er ikke stor kunst eller varig lyrik, men Birgithe Bjerre Holse formår alligevel noget stort. Hun viser mere end fortæller, hvordan det føltes at havne i depressionens desperate mørke, og uanset om man har været der eller ej, er det svært ikke at lade sig rive med og blive lidt klogere både på sig selv og sine omgivelser.


Som litterær debut på selvudgiverforlag er det er hæderlig start, men det største formål synes at være forfatterens egen proces igennem en livskrise… og det er faktisk helt fint!


‘Ord for Ord’ mod lyset får 2 blå bøger for styrken, for modet og for invitationen til rejsen ind i mørket og ud mod lyset.

Anmeldelse: Marianne Lapp – Et strejf af Vanvid

Forfatter: Marianne Lapp
Titel: Et Strejf af vanvid – To fortællinger om <3
Forlag: BoD 1.udgave 2018 (BoD)

ISBN: 978-87-4300-701-2

Et strejf af vanvid – 5 blå bøger for en skøn læseoplevelse på alle parametre

Fra forsidebilledets blafrende forhæng – hvor man mærker en lun brise henover gulvbrædderne og til sidste side, hvor man med lidt vemod tager afsked med den anden novelles hovedpersoner, er ’Et strejf af vanvid’ en skøn læseoplevelse.

Ærligt tog det mig lidt tid at komme rigtigt i gang med den første – og korteste –  af de to noveller. Jeg skulle lige ind i sprogtonen og forstå hele sammenhængen, men da det først var på plads, blev det ren fornøjelse frem til sidste side.

Lapp formår at skabe tydelige billeder, selvom det ikke er det beskrivende, der dominerer bogens to tekster. Det er handlinger, tanker og dialog, der viser følelserne og de beskrivende elementer er derefter flettet nænsomt ind i et netværk af ord, så læseren efterlades med tydelige stemningsbilleder og en længsel efter at vide, hvad der sker i hovedpersonernes liv, når sidste side er læst.

Man ender med at holde af dem – både den temperamentsfulde Vibe og hendes nye ven René i første historie og de to kammerater Christian og Rudi, som vi møder i bogens anden historie.

Den første novelle er som et tilbageblik i livet. Kroppen husker, og det er stemningen, lyset, lydene og duftene den husker, imens de trivielle detaljer står tilbage i et sløret skær – bag det halvt gennemsigtige forhæng, i solnedgangslyset eller i kedelige fakta dokumenteret i konkursbegæringer og skilsmissepapirer. Det er kærlighed med en undertone af erotik, men langt fra ugebladsnovellen og alt for stueren til egentlig at være erotik. Det er fin kunst, som lagrer sig i læserens sind – næsten som om det var ens egne sanser, læserens egen krop, der oplevede den beskrevne romance.

Den anden historie er egentlig for lang til at være en novelle, og havde historiens forfatter givet sig selv lidt løsere tøjler rent sprogligt, kunne den have haft det dobbelte omfang. Sproget er stramt og spartansk og det er næsten synd, fordi man ikke får lov at dvæle ved de fint beskrevne situationer ret længe – men så er det jo godt, at man som læser selv kan vælge en pause inden næste passus og lade indtrykkene bundfælde sig.

Undervejs følger vi de to kammerater og deres venskab imens både det og de udvikler sig mod voksenslivets anderledes konstellation og relation. Det er raffineret gjort for man opdager næsten ikke at historien om det gode kammeratskab bevæger sig ind i en helt anden genre; nemlig den noget mere sparsomt beskrevne LGBT-verden, hvor vi her har med ganske få af dén regnbues farver at gøre, men til gengæld på en måde så selv den mest homofobe læser kan være med. Der er ingen tvivl om, hvad det er der foregår, men det er beskrevet så fint, at det bliver kunstnerisk. Lapp giver sin læser et indblik i en verden som mange ikke kender ret godt, og hun gør det på en måde så man får lyst til at lære mere. Eller måske er det bare Rudi og Christian og deres relation man vil have mere af. Jeg var i hvert fald selv ret hurtig til at få hentet den gratis novelle ned fra forfatterens hjemmeside, i håbet om at få et lille ekstra kig i posen om drengenes helt specielle relation.

Der er ingen overflødige ord i ’Et strejf af vanvid’. Alt er beskrevet og udført med kirurgisk, minimalistisk præcision. Lapps fremmaning af stemningsbilleder er på styrkeniveau tæt på Kafka, men med mere handling og mindre behov for abstrakte tolkninger. Det er stærkt og overbevisende og efterlader et indtryk af en forfatter med høj faglighed og stor erfaring, som mange andre kunne lære af – særligt måske, når man som Lapp vælger at selvudgive på BoD.

Et strejf af vanvid får hele fem blå bøger herfra. Der er mod på alle parametre, når man er selvudgiver, skriver i LGBT nichen og endda i novelleformatet, som nemt kan blive overfladisk, pladderromantisk eller ufærdigt. Et strejf af vanvid fortjener en god medfart.