Børn Anmelder Bøger

Det er lørdag morgen, en tung bog rammer mig hårdt i panden og jeg indser, at jeg er lykkelig.

Ikke nok med, at jeg er blevet forkælet med tre velskabte unger på efterhånden 4,7 og 9 år – de har også på hver deres måde vist en særligt udtalt interesse for og glæde ved at læse, studere og lytte til bøger.

Kan noget i denne verden være mere vidunderligt?

For godt et år siden stod jeg en torsdag aften på kontoret. Sent. Alt for sent. Jeg har meldt afbud til kor, hjemme er børnene for længst lagt i seng og jeg er endnu en gang gået glip af godnat læsningen.

På forældreintra kan jeg i en pause mellem regneark (der ikke stemmer) og italienere (med store armbevægelser og dårligt engelsk) konstatere, at Carl skal have ‘en valgfri overraskelse’ med i skole i morgen.

I al hast skrev jeg en beretning om hvad mors arbejde er, og lagde den i tasken sammen med noget slik han kunne dele ud. Pauvert grænsende til det pinlige, men nødvendigt i situationen.

Carl var lykkelig. Børns interesse for forældres arbejde er uendeligt stor – uanset, hvor kedelig netop det arbejde er.

Nu er jeg kommet til fornuft. Det betalende arbejde med sene aftener og ligegyldige regneark er lagt bag mig og mit arbejde nu handler om bøger og ord. Børnenes interesse er stadig lige stor.

Jeg startede selv som børnebogsanmelder på Hovedbiblioteket i Esbjerg, da jeg var 9 år gammel. Så selvfølgelig kan mine børn komme med mig på arbejde nu, hvor det at læse, skrive og anmelde bøger er en del af hverdagen.

Det er mig, der fører pennen og vi er ikke altid enige, men det vil fremgå, hvor vi mangler konsensus. Jeg giver mit kedelige voksen syn på sagen og lader så børnene få ordet med citater, videoklip og lydfiler, hvor det er relevant og muligt.