Det kan altså godt være farligt & Det kan altså stadig være farligt

Forfatter: Lars Holmsted
Titel: Det kan altså godt være farligt
Illustrationer: Jon Ranheimsæter
Forlag : ABC forlag
1. udgave 2011
ISBN: 978-87-7916-128-3

&

Forfatter: Lars Holmsted
Titel: Det kan altså stadig være farligt
Illustrationer: Jon Ranheimsæter
Forlag : ABC forlag
1. udgave 2014
ISBN: 978-87-7916-250-1

Henrik, René og Jøppe – er faktisk hedder Jørgen, er tre raske drenge, som lever et skønt liv i en forstad på Sjælland, inden der blev monteret skærme på ethvert drengeværelse. Vi befinder os i 1960’erne og sikke dog en skøn tid det var.

’Titlen lyder næsten ligesom dig, mor’

Ellen, 9 år

Det er præcis som i Stephen King filmen ’Stand by me’ (Sammenhold på dansk). Kammeratskab, vovemod, undren over de voksnes mystiske adfærd og så en hel del mere held end forstand, når de tre kammerater roder sig ud i (og heldigvis også ud af) hverdagslivets mange eventyr.

Det bedste ved bogen var, da mor begyndte at græde’

Ingrid, 4 år

Man skal være en ualmindelig hardcore klidmoster for ikke at blive grebet af selvindsigt, når Jøppes mor beskrives. Her på matriklen måtte kapitlet læses igennem gentagne gange samme aften, fordi det var så præcist og så ubegribelig morsomt. Mødre er stadig som i 1960’erne.

Det samme gælder fædre, lærere, sure naboer og deres søde koner.

Og gudskelov har skærmens indtog i nutidens børneliv heller ikke haft den store betydning. Kapitlernes selvstændige historier er lette for børnene at relatere til, også selvom der ikke er skærme, mobiltelefoner og forældreintra. Forskellene giver et godt udgangspunkt for snak om, hvordan det var dengang mor, mormor og alle de andre gråhårede var børn.

Hvert kapitels tekst er suppleret af én illustration – det er ikke helt nok, synes mine børn, men egentlig er det en kompliment, for de ville jo bare gerne have mere af Jon Ranheimsæters skønne billeder med de sjove detaljer.

Teksten er let at læse, og i en behagelig størrelse, så man ikke behøver spotlight på, lige inden godnatlæsning.

Bøgernes styrke er samtidig deres svaghed. Der skal stoppes for uddybende forklaring nu og da, fordi der trods alt er forskelle på dengang og nu. Hvorfor må lærerne for eksempel slå på børnene og hvad i alverden er hønseringe? Men her ligger jo netop den gode dialog og en lille smule historiefortælling.

Forældre og bedsteforældre kan få hukommelsen på gled ved højtlæsningen og på den måde bliver Jøppe, Henrik, René og også Store-Søren, som de senere optager i deres kreds kulturformidlere på en dejligt nærværende og helt analog måde.

Så snart vi er færdige med sidste kapitel, skal vi læse det hele én gang til

Carl, 7 år

Der er inspiration til (u)farlig leg og læring, og via drengenes erfaringer får man fortalt sine egne børn, at det godt kan være en god idé at tænke sig om. Samtidig er der imellem linjerne en skøn perspektivering af voksne set igennem barnets øjne, der i hvert fald sender mig tilbage i barndommens rige for en stund, og hvem vil ikke gerne opholde sig der med sine egne børn, bare et lille øjeblik.

Der er 4 blå bøger til Henrik, René, Jøppe og Store-Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *