Mine Projekter: Korets stemmer

Helsingør Kammerkor fejrer i 2020 70 års jubilæum. I den anledning udgives en jubilæumsbog i form af et festskrift.

Korets stemmer er ikke en traditionel 70-års rapport med oplistning af korets koncerter og udlandsrejser – ej heller en registrering af korets medlemmer og fortidens dirigenter .

Korets stemmer er en fortælling om menneskene bag korets stemmer. Det er historien om Stigs tur hjem fra et nytårsgilde i Århus, og hvordan han kom ind i koret – og blev der i 50 år. Det er fortællingen om det nye medlems oplevelse af musikkens dragende effekt, allerede inden døren til musikskolen er åbnet. Det er beretningen om, hvorfor hvert eneste medlem af koret har flere smilerynker, når de er samlet – selvom deres baggrund, livshistorie og motivation for at synge er forskellig.

Korets stemmer er et tidsbillede og en stemning af sammenhold og musikalitet i en verden, hvor talent, ambition og kærlighed til musikken somme tider kolliderer med virkelighedens realiteter.

Udgivelse forventet ultimo 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *